Covid-19 - Corona pandemi

TIDLIGERE OPSLAG

Onsdag d. 18. marts 2020
Alle konfirmationer er efter biskoppernes og kirkeministeriets vejledning udsat til efter pinse.
Vi præster, der i Næsbyhoved Broby, Allesø og Næsby har konfirmander fra Kroggårdskolen vil snarest muligt udmelde nye konfirmationsdage.

Med stor beklagelse og håb om at I alle er ved godt helbred
Sanne Stanley Johansen

Torsdag d. 12. marts 2020
Gudstjenesterne aflyses overalt i folkekirken

Biskopperne følger regeringens beslutning om at indstille alle offentlige institutioners indendørsaktiviteter. Det betyder, at alle gudstjenester aflyses indtil videre til og med den 1. april 2020.

Kirkelige handlinger som dåb, begravelser og vielser kan stadig afholdes, men ikke i forbindelse med gudstjenester og uden offentlig adgang. Det sker for at forebygge Corona-smittespredning og dermed tage hensyn til de svageste borgere.

I tilfælde af kirkelige handlinger kontaktes en af sognets præster.

Alle andre aktiviteter er aflyst, og vi vil kontakte de relevante personer.
Læs evt. mere her www.fyensstift.dk

Præsterne vil fortsat være tilgængelige for mennesker, der har brug for det. Sjælesorg til syge og andre udsatte grupper over Skype eller telefon vil desuden blive styrket.

Vi er klar over, at mange er optaget af at finde ud af, hvilke konsekvenser den nuværende situation har for de planlagte konfirmationer landet over. Vi beder om forståelse for, at vi endnu ikke kan melde noget ud på det område, men vil gøre det, så snart der er kommet afklaring på området. - Konfirmandundervisningen er også aflyst de næste 14 dage, hvor skolerne også er lukkede.

Venlig hilsen
Menighedsrådet