Lørdag d. 26. oktober 2019, Kl. 14:00 til kl. 16:00

En kærlighedshistorie under lup

De fleste danskere kender den romantiske fortælling om den danske cirkusprinsesse Elvira Madigan, der i 1889 forelskede sig i den svenske løjtnant, Sixten Sparre. Sammen flygtede det umage par gennem Sverige og Danmark, indtil de trængt op i en krog på Tåsinge, valgte at begå selvmord sammen. Parret blev begravet sammen, og deres gravsted er stadig hovedattraktionen på Landet Kirke.

Men var det nu også sådan det i virkeligheden hang sammen?

Hør mere om den barske virkelighed og livet i slutningen af 1800-tallet. Historien om Elvira Madigan og Sixten Sparre blev udråbt i pressen til "Aarhundredets Kjærlighedshistorie".

Idéhistoriker og forlagsredaktør Morten Hammeken har oversat og redigeret bogen "En Droppe Föll" fra svensk. I den tager forfatter Klas Grönqvist historien om det unge forelskede par op til kritisk revision. Det viser sig nemlig, at der under overfladen gemmer sig en langt mere tragisk skæbne, end den vi har fået overleveret til eftertiden. Foredraget diskuterer de store historiske linjer og kærligheden som tema, og lægger samtidig op til en diskussion af, hvad vi kan lære af historien om parret i en #MeToo-æra...